Oprørsleder er klar til at trække militsfolk ud af Najaf

Sadr er klar til at indgå en våbenhvile, siger amerikanske embedsfolk. - Foto: AP
Sadr er klar til at indgå en våbenhvile, siger amerikanske embedsfolk. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den oprørske præst Moqtada al-Sadr har tilbudt at trække sine folk ud af den hellige by Najaf. Det vil ske for at slutte den seneste tids blodige kampe med amerikanske styrker i området, siger Iraks nationale sikkerhedsrådgiver ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Tilbagetrækning senere i dag Mowaffaq al-Rubaie siger, at Moqtada al-Sadr er villig til at trække alle soldater, der ikke er fra Najaf, ud af byen. Tilbagetrækningen vil gå i gang allerede ved middagstid. Som betingelse for tilbagetrækningen stiller al-Sadr, at en drabssag mod ham bliver droppet. Al-Sadr er ifølge den amerikanskledede administration en af de hovedmistænkte i et drab på en religiøs topfigur i Irak. Sadr: Irakisk politi i gaderne »For at ende den tragiske situation i Najaf og for at forhindre, at de hellige steder bliver ødelagt lover jeg at sørge for et stop for væbnede demonstrationer. Vi vil også forlade alle regeringsbygninger og trække alle fra Mehdi-hæren ud af byen«, hedder det i erklæringen fra al-Sadr. Sadr opfordrer til, at de amerikanske styrker herefter trækker sig tilbage til baserne og overlader det til irakisk politi at sørge for lov og orden i byen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her