En fremtrædende al-Qaeda-leder i Saudi-Arabien opfordrer i en erklæring nu tilhængerne til at flytte guerillakrigen ind i byerne. Opfordringen er offentliggjort på adskillige islamistiske hjemmesider, og afsender er angiveligt Abdulaziz al-Muqrin. Øverst på listen over eftersøgte Han står øverst på Saudi-Arabiens listen over eftersøgte medlemmer af terrornetværket al-Qaeda. Han mistænkes for at stå bag selvmordsattentater, som har kostet mindst 50 personer livet i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh. I erklæringen gennemgås en detaljeret manual til, hvad militante islamister bør foretage sig i kampen mod det saudiske monarki. Mindre grupper »Arbejdet i byer kræver mindre grupper, hvor ikke mere end fire personer bliver kompromitteret. Aktivisterne bør være borgere i den pågældende by for at undgå spioner og mistænksomme øjne«, hedder det i erklæringen. Erklæringens ægthed har ikke kunnet fastslås, men de islamistiske hjemmesider har tidligere bragt beskeder fra Muqrin.
Al-Qaeda-leder: Krigen skal ind i byerne
Lyt til artiklen