Kinas sundhedsministerium meddeler, at det seneste udbrud af den smittefarlige lungesygdom sars i Kinas hovedstad, Beijing, er under kontrol. I går ophørte ministeriet med at lave de daglige rapporter om sygdommen, og samtidig meddelte Beijings myndigheder, at sars-hovedkvarteret, hvor epidemien er blevet håndteret, lukker, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Hovedkvarteret blev oprettet i april, da det første sars-tilfælde i år blev konstateret. Sars blev første gang opdaget i det sydlige Kina i slutningen af 2002, og den spredte sig hurtigt via rejsende. 8000 mennesker i 30 lande blev smittet, inden sars kom under kontrol, og næsten 800 mennesker døde.
Beijing afblæser sars-alarm
Lyt til artiklen