En travl gade pakket med mennesker i den nordlige del af Bagdad er blevet offer for en bilbombe, som sprængte onsdag. Mindst fire er dræbt og op mod tyve mennesker - heriblandt børn - er såret, fortæller det lokale politi til nyhedsbureauet AP. Bomben sprængte i et kvarter med mange sunnimuslimer. Flere af de sårede lå stadig lamslået på jorden mindst 15 minutter efter eksplosionen, skriver Reuters. Plaget af bilbomber En række bilbomber har den seneste tid plaget den irakiske hovedstad, især i forbindelse med udnævnelsen af den nye irakiske regering, der står til at overtage magten fra den amerikanske administration 30. juni. I går blev mindst 14 mennesker dræbt af to bilbomber uden for og i Bagdad, hvor den nye regering blev præsenteret. Samtidig var der onsdag sammenstød mellem shiitiske muslimer og amerikanske styrker i den hellige by, Kufa. Her melder AP om mindst tre dræbte irakere og op mod 16 sårede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























