OPEC-landenes beslutning om at skrue op for oliehanerne har ikke givet de store bølgeskvulp på oliemarkedet. I Asien var prisen på en tønde råolie på lige over 39 dollar stort set uændret i forhold til slutprisen i New York i går. I den senere tid er olieprisen steget markant, primært på baggrund af frygt for terrorangreb på oliemål i Mellemøsten. »Vi frygter fortsat ustabilitet og afbrydelse af leveringerne. Hvad vi ønsker, er fred i Mellemøsten«, siger en amerikansk olieanalytiker. Beskeden stigning i produktionen Torsdagens aftale betyder, at OPEC allerede fra begyndelsen af næste måned hæver medlemslandenes officielle samlede daglige produktion af råolie til 25,5 mio. tønder fra de nuværende 23,5 mio. tønder. Hertil kommer en yderligere stigning i olieproduktionen i august på en halv mio. tønder. Men iagttagere henviser til den kendsgerning, at OPEC allerede nu producerer omkring 2,3 mio. tønder dagligt over det officielle produktionsloft. OPEC-landene mødes næste gang den 21. juli, hvor de 11 lande vil gennemføre en vurdering af torsdagens beslutning om at hæve olieproduktionen. Eksperter i Danske Bank har anslået at de øgede udgifter til benzin og fyringsolie eller naturgas - som begge følger olieprisen - vil koste en gennemsnitsfamilie mellem 2000 og 2500 kroner ekstra i år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen