Taleban ville udlevere bin Laden

Arkivfoto: AP
Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

I november 2000 var et hotel i Frankfurt rammen om et møde, der - hvis det var faldet anderledes ud - kunne have ændret den nyere verdenshistorie. Mødet stod mellem topfolk i den afghanske Talebanbevægelse og amerikanske embedsmænd. Og emnet var en udlevering af Osama bin Laden. Det oplyser den tyske tv-station ZDF. Stationen bygger afsløringen på kilder, der fungerede som mellemmænd mellem parterne. Lykkedes ikke Hvis mødet fandt sted, mislykkedes forhandlingerne. Osama bin Laden blev i Afghanistan. Og ti måneder senere blev USA ramt af 11. september-angrebet, som ifølge USA var bin Ladens værk. Kort efter invaderede USA Afghanistan for at fange ham og vælte Taleban. Ifølge ZDF var det den afghansk-amerikanske forretningsmand Kabir Mohabbat, der agerede mellemmand. USA og Taleban var ikke på talefod, fordi Taleban husede den fanatisk antiamerikanske bin Laden, som USA beskyldte for at stå bag flere terrorangreb, bl.a. mod USA's ambassader i Kenya og Tanzania i 1998. Ifølge Kabir Mohabbat var Talebans udenrigsminister, Wakil Ahmed Muttawakil, villig til at udlevere bin Laden for at opnå et bedre forhold til USA, hed det i programmet. »Du kan få ham, når som helst amerikanerne er parat. Giv os et land, og vi udviser ham«, sagde udenrigsministeren til Kabir Mohabbat ifølge ZDF. EP-melem bekræfter Det tyske europaparlamentsmedlem Elmar Brok fra det konservative CDU bekræfter over for til Reuters, at han i 1999 havde hjulpet Mohabbat med at skaffe kontakt til den amerikanske ambassadør i Tyskland, John Kornblum. »Jeg fik at vide, at Taleban havde visse ideer om at overdrage bin Laden - ikke til USA, men til et tredjeland eller til Den Internationale Domstol i Haag«, sagde Brok. USA anførte i årene op til 11. september en boykot mod Afghanistan på grund af dets støtte til terrorisme. Efter ambassadebomberne i 1998 sendte USA krydsermissiler mod den afghanske by Khost, hvor bin Ladens hovedkvarter var. Flere kilder har tidligere oplyst, at mange i Taleban gerne ville af med Osama bin Laden, fordi han var for problematisk. Men bevægelsens leder, mullah Omar, holdt hånden over ham. Ambassadør Kornblum har ikke villet kommentere oplysningerne i programmet. Hvis det er rigtigt, at forhandlingerne fandt sted, kan der være gode grunde til, at de ikke lykkedes. Der avr valg Netop i november 2000 fandt det mest omdiskuterede amerikanske præsidentvalg i nyere tid sted. I fem uger vidste ingen, hvem der ville bestemme over USA de næste fire år. Først 13. december stod det klart, at George W. Bush havde vundet. Efterfølgende har Bush-administrationen i nylige høringer i Senatet fået voldsom kritik for ikke at tage truslen fra Osama bin Laden og hans netværk, al-Qaeda, alvorligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her