Al-Qaeda advarer om nye angreb mod fly

Lyt til artiklen

En islamistisk hjemmeside har offentliggjort en erklæring fra bin Ladens al-Qaeda-netværk, som advarer om, at vestlige fly vil være et mål for fremtidige terroraktioner. Erklæringen er offentliggjort på den samme hjemmeside, som offentliggjorde henrettelsen af en 26-årig amerikaner i sidste måned. Erklæringens ægthed er ikke fastslået. Muslimer 'skal undgå kontakt' med vesterlændinge Erklæringen refererer ifølge nyhedsbureauet AP gentagne gange til 'korsfarerne', som er de militantes slang for alle vestlige borgere. Erklæringen advarer om, at »alle, der har noget at gøre med disse korsfarere - på deres områder, baser eller ved deres transportveje - særligt vestlige og amerikanske flyselskaber - vil være mål for vores kommende aktioner«. Alle muslimer advares generelt om at »undgå kontakt med de amerikanske og vestlige korsfarere og de vantro«. Rettet mod Saudi-Arabien Erklæringen synes især at rette sig imod den amerikanske tilstedeværelse i Saudi-Arabien frem for Irak. Udlændinge i Saudi-Arabien har de seneste uger været mål for en række terrorangreb. Senest blev en irsk BBC-medarbejder i går dræbt og en brite såret ved et angreb i den saudiske hovedstad Riyadh. Og 22 personer blev dræbt, da fire gerningsmænd 29. maj angreb en beboelseskompleks for udlændinge i oliebyen Khobar i den østlige del af landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her