FN-styrke på vej til Sudan

Sudan rykkede i weekenden endnu et skridt nærmere det tidspunkt, hvor landet kan få brug for blandt andre Danmarks løfter om at sende en fredsstyrke. I Kenyas hovedstad, Nairobi, underskrev Sudans vicepræsident, Ali Osman Mohamed Taha, og lederen af oprørshæren SPLA, John Garang, en sammenfatning af seks protokoller, der beskriver de to parters magtdeling i landet efter 21 års krig. Fredsstyrke ankommer om et halvt år Senere på måneden mødes parterne for at diskutere detaljerne om, hvordan aftalen føres ud i livet. Her vil det også blive klart, hvordan en eventuel FN-styrke skal se ud. Folketingets Udenrigspolitiske Nævn gav i marts udenrigsminister Per Stig Møller (K) mandat til at love 45 mand til FN's hurtige udrykningsstyrke, SHIRBRIG, der med kort varsel kan sendes til det sydlige Sudan. De 45 danskere vil være en del af et såkaldt stabskompagni på omkring 200 mand, der skal oprette et hovedkvarter. Omkring seks måneder senere vil den egentlige fredsstyrke så ankomme. Planlægningen af missionen har været i gang længe. Men der er på forhånd adskillige vanskeligheder, der skal overvindes. Et helt overskyggende problem er den fortsatte konflikt i Darfur mod vest, der ikke er omfattet af fredsaftalen. Det er uforudsigeligt, hvordan denne konflikt vil påvirke det fortsatte forløb. Sudans regering tøver Derudover tøver Sudans regering med overhovedet at acceptere en fredsstyrke, med den begrundelse at det kan være en krænkelse af landets suverænitet. Oprørshæren SPLA mener til gengæld ikke, at en fredsstyrke kan blive for stor og for hårdtslående. Ifølge oprørshæren SPLA's talsmand i Norden, John Duku, angreb militser med støtte fra højtstående officerer i hæren i sidste uge tre steder. Det ene var landsbyen Wangule, hvor oprørslederen John Garang stammer fra. SPLA mistede mere end 100 mand i de tre angreb. Provokationen var så stor, at oprørshæren var tæt på at aflyse weekendens underskrivelse, siger John Duku. Den ofte vakkelvorne fredsproces blev endnu en gang kun reddet af pres fra internationale mæglere. »På grund af denne krænkelse forlanger vi en slagkraftig fredsstyrke for at sikre, at fredsaftalen bliver overholdt af alle - også dem på vores egen side, der ikke er glade for aftalen«, siger John Duku. Indrømmelser SPLA har måttet give en række indrømmelser - særligt om magtfordelingen i grænseområderne mellem nord og syd - for at få aftalen på plads. Regeringen har til gengæld accepteret, at landet kan blive delt efter en folkeafstemning om seks år. Fredsstyrkens præcise mandat er fortsat uafklaret. Så vidt Politiken erfarer, overvejes en såkaldt beskyttet observatørmission - altså en bevæbnet styrke, der som minimum vil kunne beskytte sig selv. Men hvis fredsstyrken skal have mandat og styrke til også at standse stridigheder mellem krigens parter, vokser opgaven betydeligt. Sudan har i godt to år haft en fredsstyrke i de centrale Nubabjerge, der i 2002 indgik en lokal våbenhvile. Den overvåges af ubevæbnede internationale observatører i samarbejde med observatører fra regeringshæren og SPLA. Brigadegeneral: Helikoptere nødvendige Styrkens chef, den norske brigadegeneral Jan Erik Wilhelmsen, fremhævede under Politikens besøg i området tidligere på året sin succes med at få konfliktens parter til selv at tage ansvaret for opretholdelsen af freden. Men han understregede, at det koncept ikke nødvendigvis vil virke over hele Sudan. »De lokale forhold må afgøre, om man bliver nødt til at supplere med væbnede styrker«, sagde Wilhelmsen. Brigadegeneralens erfaringer med at sende folk rundt i det uvejsomme terræn får ham til at tilråde, at man nøjes med en relativt lille FN-styrke og til gengæld bruger pengene på at forsyne den med helikoptere, så den kan nå hurtigt frem til eventuelle krænkelser af våbenhvilen.