16 personer blev til morgen dræbt af en selvmordsbombe midt i Bagdad. De dræbte er to briter, en franskmand, en amerikaner og en filippiner, som blev dræbt sammen med 11 irakiske statsborgere. Udlændingene var civile, som arbejdede for koalitionsstyrkerne. En rød firhjuls-trækker torpederede tre af bilerne i en civil konvoj, og eksplosionen var så kraftig, at facaden på en bygning blev totalt ødelagt. Beboere hastede til området og forsøgte at hjælpe folk fra den beskadigede bygning i sikkerhed. 'Amerika er guds fjende' En menneskemængde forsamlede sig omkring to ødelagte biler, som de hamrede på og råbte: »Nej, nej Amerika, nej, nej Regeringsråd«, sagde de og slog løs med kæppe på bilerne. Anslaget skete i gaden Sadoun, som er en af de vigtigste handelsboulevarder på den østlige side af Tigris-floden. Helikoptere fra hæren og ambulancer blev sat ind kort efter eksplosionen for at hjælpe de sårede. Både amerikanske og irakiske regeringskilder har advaret om øget vold i Irak op til magtoverdragelsen i landet 30. juni.
16 dræbt af selvmordsbombe i Bagdad
Lyt til artiklen