Den arabiske tv-station al-Arabiya oplyser, at Abdel Aziz al-Muqrin, der har taget ansvaret for halshugningen af den amerikanske ingeniør Paul M. Johnson tidligere på aftenen, er blevet dræbt af saudi-arabiske sikkerhedsstyrker. Dræbt kort efter fund af ingeniørs lig I følge al-Arabiya blev den 33-årige al-Muqrin dræbt sammen med to andre al-Qaeda-medlemmer kort efter, at de havde smidt liget af den amerikanske ingeniør på gaden i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh. De foreløbige rapporter er stadig meget usikre, men en saudi-arabisk sikkerhedsofficer har i følge den amerikanske tv-station CNN bekræftet, at man har dræbt al-Muqrin. Det er også kommet frem, at de to mænd, der blev dræbt sammen med al-Muqrin, var brødre, og at de stod højt på den liste, som Saudi-Arabien har udarbejdet over de mest eftersøgte terrorister i landet. Selvudråbt al-Qaeda leder Abdel Aziz al-Muqrin kaldte sig for al-Qaeda-leder på den arabiske halvø, og Saudi-Arabien siger, at al-Muqrins terrorgruppe var den sidste al-Qaeda-celle, der var tilbage i landet. I følge al-Jubeir - den saudi-arabiske kronprins' rådgiver - har 15.000 saudi-arabiske sikkerhedsstyrker finkæmmet hovedstaden Riyadh i forsøget på at finde Paul M. Johnson. Det er disse sikkerhedsstyrker, der senere på aftenen dræbte al-Muqrin og hans to medsammensvorne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























