»EU består ikke af seks eller to eller bare et enkelt land. Vi er 25, som skal blive enige, og I kan ikke bare tromle løs på den måde«, sagde den britiske premierminister Tony Blair, som under EU-topmødet i Bruxelles fyrede noget af en bredside af mod Tysklands Gerhard Schröder og Frankrigs Jaques Chirac. Blair beskylder de to for at tromle de andre lande i forsøget på at få vedtaget EUs nye forfatning, skriver Reuters. Midt under fredagens forhandlinger sagde Chirac, at nu vil han ikke være med til flere forbehold over for EU-forfatningen, og han havde svært ved at se, at der kan komme noget positivt ud af forhandlingerne. Kritik før forhandlinger Gennem sin talsmand sagde Blair, at det var uheldigt, at Chirac torsdag, allerede inden forhandlingerne var gået i gang, valgte at kritisere den britiske holdning. Under en pressekonference sagde Chirac, at det britiske standpunkt betyder, at EU ikke vil nå så langt som mange andre lande ønsker i form af samarbejde om sociale og økonomiske spørgsmål. Bemærkningen havde direkte adresse til briterne. Blair kritiserer desuden Schröder for at kæde forhandlingerne om EU-forfatningen sammen med forhandlingerne om, hvem der skan afløse Romano Prodi som EU-Kommissionens nye formand. Forhandlinger, som parterne i løbet af natten måtte opgive, og heller ikke i løbet af fredagen har der vist sig oplagte navne blandt de mindst otte, som kandiderer til posten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























