En saudiarabisk al-Qaeda-celle har på sin hjemmeside lovet hævn over drabet på lederen Abdel Aziz al-Muqrin, som saudiarabisk politi lørdag dræbte sammen med tre andre. Gruppen havde selv taget ansvaret for halshugningen af det amerikanske gidsel Paul Johnson. På hjemmesiden med navnet "Jihads stemme" viste gruppen billeder af halshugningen. På sin hjemmeside har al-Qaeda-netværket i Saudi-Arabien desuden udpeget Saleh al-Awfi til ny leder. Al-Oufi er tidligere fængselsvagt og er nummer fem på Saudi-Arabiens liste over de mest eftersøgte terrorister. Johnsons lig ikke fundet Der har i weekenden været modstridende oplysninger, om det amerikanske gidsel Paul Johnsons lig er fundet. Saudiske sikkerhedsstyrker siger til CNN, at liget er fundet, men den saudiske kongefamilies udenrigspolitiske rådgiver Adel al-Jubeir siger til journalister i Washington, at liget endnu ikke er fundet. Det samme siger en ledende embedsmand i det amerikanske indenrigsministerium. »Vi leder efter liget«, sagde Adel al-Jubeir. »Vi mener, at det skal findes i den nordlige del af hovedstaden Riyadh, men det er endnu ikke fundet«, sagde han. Han tilføjede, at det er eksperters analyser af billederne på hjemmesiden, der ligger til grund for oplysningerne om, at Paul Johnson er blevet halshugget. På hjemmesiden skriver den saudiske al-Qaeda-gruppe, at drabet på lederen al-Muqrin og dens "brødre" blot vil gøre gruppe stærkere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























