Det afrikanske land Rwanda frygter et angreb fra nabolandet, Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Gennem de seneste uger har den congolesiske regering i Kinshasa fløjet op mod 10.000 soldater til den østlige del af DR Congo i et forsøg på at markere sin autoritet i den lovløse grænseregion. »Der er ingen tvivl om, at tropperne rykker østpå. Det skal tages meget seriøst, og det er i høj grad anledning til bekymring«, siger en vestlig diplomat i Kinshasa til Reuters. Frygter angreb Konflikten mellem regeringen i Kinshasa og congolesiske oprørsgrupper har været i seks år, og i 1998 inddrog konflikten seks nabolande og kostede mellem to og tre millioner mennesker livet. Nabolandet Rwanda frygter oprustningen. Udenrigsminister Charles Muligande beskylder de congolesiske myndigheder for at forberede et angreb på hans land. »Vi vil på ingen måde læne os tilbage og betragte denne udvikling. Vi har et land og et folk at forsvare«, siger Charles Muligande ifølge BBC Online. I 2002 indgik DR COngo og Rwanda en fredsaftale, hvor Rwanda trak sine tropper tilbage fra DR Congo. Til gengæld kappede regeringen i Kinshasa støtten til de Hutu-rebellerne, som deltog i folkedrabet i Rwanda i 1994. En militær talsmand fra Rwanda hævder, at DR Congos regering har forsynet rwandiske rebeller med betydelige mængder våben i de seneste uger. Beskyldningerne afvises af Congos forsvarsminister. Eksplosiv situation BBC's korrespondent betegner situationen som 'eksplosiv'. Hver dag ankommer mere end 1.000 flygtninge til Burundi, som både deler grænse med Rwanda og DR Congo. Flygtningene frygter fornyede kampe. Stemningen i det congolesiske militær er anspændt, efter tre topfolk er blevet suspenderet søndag som følge af kupforsøget mod den siddende præsident Kabila for ti dage siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























