Tre britiske flådefartøjer er blevet beslaglagt af det iranske militær, da de sejlede ind i iransk territorial-farvand nær grænsen til Irak. Kilder i den iranske flåde siger, at otte britiske sømænd er blevet arresteret og i øjeblikket tilbageholdes. Våben og navigationskort fundet I følge den iranske tv-station al-Alam blev de otte sømænd arresteret, da de sejlede på Shatt al-Arab-floden, der markerer grænsen imellem Iran og Irak. Kilder siger til tv-stationen, at man fandt våben og navigationskort ombord på skibene. Senere i dag bekræftede Iran udenrigsmnisterium, at man tilbageholdt otte britiske søfolk, fordi de havde overskredet graænsen til iransk territorialfarvand uden talladelse. Mistet radiokontakt til patruljebåde En talsmand for det britiske forsvarministerium siger til BBC, at britiske skibe har været i gang med at assistere det irakiske søfartsmyndigheder. Samtidig bekræfter ministeriet i følge BBC, at man tidligt mandag morgen mistede radiokontakten til tre af disse små patruljebåde. Spændinger mellem Iran og Storbritannien En talsmand for det britiske udenrigsministerium siger til BBC, at britiske diplomater er i tæt kontakt med den iranske regering omkring sagen. Der er i øjeblikket en del spændinger imellem Storbritannien og Iran, bl.a. i relation til anklagerne om Irans hemmelige atom-programmer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
SUPERLIGAEN
tema




























