Eksperter anser de såkaldte æresdrab for at være et hidtil overset, men stadigt stigende, problem i Europa. Derfor har politiet i en lang række europæiske lande besluttet sig for at genåbne uopklarede drabssager fra de sidste ti år. De uopklarede drab har alle relation til tyrkiske, mellemøstlige, asiatiske, arabiske og østeuropæiske familier og mistænkes derfor for at kunne være æresdrab. Europæisk politi vil samarbejde Europæiske politifolk mødes i disse dage i Haag for at diskutere, hvordan man skal tackle æresdrabene. Målet er at få etableret en 'pan-europæisk' politienhed, der bekæmpe drabene, samt kvindehandel, der ligeledes er et stigende problem. Muligvis mere end 100 æresdrab i England I England og Wales er politiet i følge BBC-News gået i gang med at undersøge uopklarede mere end 100 drab, som de mener kunne være æresdrab. Engelske politifolk undersøger derfor i øjeblikket 52 drab i London og 65 andre drab fra resten af landet. Drabene er begået inden for de sidste ti år og drejer sig i mange tilfælde om kvinder fra asiatiske familier. Lejemord I følge britisk politi er flere af drabene udført af lejemordere, som er hyret af ofrenes familier, fordi familiemedlemmet har vanæret familien. Politifolkene mener også, at såkaldte dusørjægere - mænd og kvinder - har været involveret i jagten på ofrene. Æresdrab i Danmark Også i Danmark har vi i de seneste par år set eksempler på æresdrab. For mindre end et halvt år siden blev landsrettens dom over faderen til den 14-årige Sonay Mohammad stadfæstet af Højesteret. Faderen blev idømt 14 års fængsel for at have dræbt datteren, som han mente havde krænket familiens ære.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























