Bill Clinton er Kosovas helt

Bill Clinton var præsident i perioden 1993-2001. - Foto: AP
Bill Clinton var præsident i perioden 1993-2001. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tidligere amerikanske præsident Bill Clintons netop udkomne erindringer skal nok blive solgt i Kosova. Et af hovedstrøgene i hovedstaden Pristina hedder Bill Clinton Gaden, og han smiler ned fra et gigantisk murmaleri på siden af en af gadens største boligblokke. I udkanten af byen ligger Bill Clinton Marmor. Der er også en Bill Clinton Urmager, en Bill Clinton Briller og en cafe med hans navn. Om hans efterfølger som amerikansk præsident, George W. Bush, siger mange i Pristina, at han kun tænker på Irak. »Først glemte han Kosova til fordel for Afghanistan. Derefter glemte han Afghanistan«, siger fredsaktivisten Albin Kurti. Kosovaalbanernes helt Bill Clinton er kosovaalbanernes helt. Det gælder også blandt folk fra Kosovas Befrielseshær, UCK, der stadig er aktiv i det skjulte. Den blev formelt opløst efter at have samarbejdet effektivt med NATO, da alliancen i 1999 drev de serbiske styrker ud. UCK'erne har beholdt deres våben og anklages for at stå bag omfattende smugleri af narko og våben og den store menneskehandel. Det store flertal af albanere foretrækker fred og ro og ønsker opgør med mafiastrukturerne, der styrer den sorte økonomi, og »skader Kosovas image«, siger forfatter og parlamentsmedlem Flora Brovina. Kritik: USA behandler kampfæller som forbrydere Men hun kalder det »en skændsel«, at USA nu behandler deres tidligere kampfæller »som forbrydere alle til hobe«. En yngre albaner siger: »Hvordan kunne amerikanerne forvente andet, end at UCK fortsat huserer her. Havde Clinton ventet, at de blot ville lægge deres våben og gå hjem og dyrke grønsager?«. Lokale kalder det smagløst prangende nye Hotel Victory »mafiaens særligt yndede samlingssted«. Victory viser også den lokale forkærlighed for det amerikanske med en gigantisk kopi af Frihedsgudinden på toppen. Men kærligheden til USA er falmet, fordi Kosova ikke har fået den selvstændighed, kosovaalbanere mener, USA lovede dem. Til gengæld er kærligheden til Bill Clinton usvækket. »Kosova ville have været selvstændigt nu, hvis Clinton var blevet ved magten«, siger ekspedienten i en af de butikker, der er opkaldt efter ham i Pristina.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her