Israels hær rykker ind i Gaza

Lyt til artiklen

Israelske kampvogne er rykket ind i Gaza. Palæstinensiske sikkerhedskilder siger, at den pansrede kolonne tilsyneladende har sat kurs mod Beit Hanoun, der ligger på grænsen til Israel og som er blevet brugt af militante palæstinensere, når de har affyret raketter mod Israel. Indrykningen sker, efter at israelske kamphelikoptere sent mandag gik til angreb på et mediekontor med forbindelse til den militante Hamas-gruppe og et metalstøberi i Gaza. Angreb var hævn Det skete angiveligt som hævn for to dødbringende angreb, som Hamas har gennemført, sagde vidner. Kilderne sagde, at tre kamphelikoptere sendte raketter ind på fjerde sal i Gaza Bys mediebygning, hvor Hamas-tidsskriftet al-Jeel har kontor. Ved angrebet knustes også vinduer i andre mediekontorer i bygningen. Mindst én person kom til skade ved angrebet. Den israelske hær bekræftede, at al-Jeel var mål for angrebet og sagde, at kontoret blev angrebet, fordi »det er et kommunikationscenter, der er i konstant kontakt med terrorister«, og fordi det er gennem al-Jeel, at »Hamas påtager sig skylden for terroristangreb«. Raket ødelagde metalstøberi Ved et andet raketangreb få minutter senere ødelagde mindst én raket et metalstøberi i den nærliggende Nusseirat-flygtningelejr, der er et velkendt hjemsted for militante palæstinensere. Ingen kom noget til ved angrebet. Israels hær siger, at Hamas har brugt støberiet til at lave våben. Mandagens luftangreb kom få timer efter, at Hamas-raketter affyret fra Gaza dræbte to israelere inde i Israel. Søndag aften sprængte Hamas i samarbejde med en anden militant gruppe, al-Aqsa Martyrernes Brigader, en israelsk kontrolpost i luften, hvorved en israelsk soldat blev dræbt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her