Et marked i Bagdad har succes med at sælge dvd'er, der viser Saddam Husseins forbrydelser mod det irakiske folk. Samtidig venter irakerne på, at retssagen mod landets tidligere diktator begynder, så han kan få sin straf. To af dvd-titlerne er 'Onkel Saddam' og 'Familien'. De er begge prydet med billeder af Saddam Hussein og hans sønner fra deres fælles storhedstid. Sønnerne er nu døde, og faderen risikerer at blive dømt til døden. Gemte sig i jordhul Markedet er i det shiamuslimske kvarter i hovedstaden, hvor sunnimuslimen Saddam Hussein ikke er populær. En af anklagerne mod eks-diktatoren ventes at blive drab på tusindvis af shiamuslimer efter den første golfkrig i 1990. Saddam Hussein havde magten i Irak i mere end 30 år. Han flygtede, da amerikanerne angreb landet sidste år. 13. december blev han arresteret i fødebyen Tikrit, hvor han gemte sig i et jordhul.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























