Jordans konge har meddelt, at han er villig til at sende soldater til Irak, hvis den irakiske overgangsregering beder om det. Kong Abdullah kom med udtalelserne i det britiske tv BBC. Han erkendte, at han endnu ikke har diskuteret spørgsmålet med irakerne. USA hilser tilbuddet velkommen Hvis Jordan bliver repræsenteret i den multinationale styrke i Irak, vil det både være det første arabiske land og det første naboland, som bidrager med et kontingent soldater. USA hilste Jordans tilbud velkommen, mens der ikke umiddelbart var nogen reaktion fra den fungerende irakiske regering, som formelt overtog magten i mandags.
Jordan parat til at sende soldater til Irak
Lyt til artiklen