En 62-årig franskmand, som tidligere har tilstået at have dræbt seks piger og kvinder i Frankrig og Belgien, indrømmer nu, at han har yderligere to pigers liv på samvittigheden. Det oplyser belgisk politi, som efterforsker sagen. Sag oprullet på en uge Franskmanden Michel Fourniret erkender at have dræbt to teenagepiger, foruden hvad han i forvejen havde erkendt. Derimod nægtede han at have dræbt sin au pair-pige. Den chokerende afsløring er blevet oprullet i løbet af blot en uge. Den kommer lige efter, at Belgien sluttede en smertefuld æra med livstidsdommen til Marc Dutroux, der voldtog og dræbte en række belgiske skolepiger i 1990'erne. Fransk presse har døbt skovfogeden 'Monsteret fra Ardennerne'. Han blev arresteret af belgisk politi i juni i fjor og anklaget for at have bortført og haft usømmelig omgang med en mindreårig pige. Sag voksede Siden har sagen udviklet sig til at være langt mere omfattende end først antaget. Før de nyeste tilståelser havde skovfogeden allerede erkendt at have voldtaget og dræbt seks 12-22-årige franske og belgiske kvinder over en perioder på 15 år. Han har gravet flere af ofrene ned nær et slot i Ardennerne. Sagen er ikke slut med de seneste indrømmelser. Fransk politi har besluttet at genåbne henlagte sager om drab og forrsvundne personer helt tilbage fra 1970'erne. Fourniret tilstod første sine forbrydelser, da hans kone afslørede ham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























