Minimum 14 personer blev tirsdag dræbt og andre 70 såret ved en selvmordsaktion i den irakiske by Baquba, rapporterer den arabiske tv-station Al-Jazeera. Angriberen kørte sin bil fyldt med sprængstof ind i et begravelsesoptog, der blev holdt for et familiemedlem til en lokal regeringsembedsmand. USA's militær havde ingen umiddelbare kommentarer til bomben, som blev bragt til sprængning, efter at Iraks premierminister, Lyad Allawi, tidligere tirsdag sagde, at den midlertidige regering vil gøre alt for at stoppe de blodige angreb i landet. Sabotage mod olierør Torsdag eftermiddag udførte militante irakere endnu en sabotageaktion mod en gasrørledning, der forsynede et elkraftværk, ikke langt fra byen Kirkuk i det nordlige Irak. Lokale embedsmænd siger, at rørledningen blev sat i brand og advarede om, at det kan blive nødvendigt at rationere elforsyningen.
14 dræbt af selvmordsbombe i Irak
Lyt til artiklen