Ude af Nordkorea efter 40 år

Charles Jenkins genforenes med sin familie. - Foto: AP
Charles Jenkins genforenes med sin familie. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En tidligere amerikansk soldat, Charles Jenkins, der som 24-årig deserterede fra den amerikanske hær, er blevet genforenet med sin japanske kone, Soga, som han mødte for over 20 år siden i Nordkorea. Han forlod hæren i 1964 under en patrulje i den demilitariserede zone mellem Syd- og Nordkorea, hun var blevet kidnappet af nordkoreanske agenter. Konen rejste til Japan I 2002 fik hun mulighed for at vende hjem til Japan og har siden ønsket at få sin mand og deres to døtre på 18 og 21 til landet. Men Jenkins turde ikke forlade Nordkorea af frygt at blive stillet for en amerikansk krigsret. Det var dog muligt for ham at rejse til Indonesien, der ikke har en udleveringsaftale med USA. Alle parter kæmpede med tårerne, da ægteparret og deres børn under stor pressebevågenhed mødtes fredag igen i Indonesiens hovedstad, Jakarta. Såvel Japan som Indonesien har benyttet lejligheden til at demonstrere deres åbenhed og samarbejdsvilje over for Nordkorea, men familiens videre skæbne er fortsat uvis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her