Ryst ikke på hånden. Sådan lyder advarslen fra USA, efter at den filippinske regering har luftet tanken om at efterleve krav fra den militante gruppe, der holder den filippinske lastbilchauffør Angelo de la Cruz som gidsel i Irak. En højtstående embedsmand i Det Hvide Hus siger ifølge Reuters, at »sådan en beslutning ville sende det forkerte signal til terrorister verden over«. Truer med at dræbe gidslet Bortførerne truer med at skære halsen over på gidslet, hvis østaten ikke trækker sine 50 soldater ud af Irak inden 20. juli. Regeringen har hidtil holdt fast i sin egen tidsplan, som lader soldaterne vende hjem 20. august. Men nu har flere ministre sagt, at tropperne forlader Irak så hurtigt som muligt. Viceudenrigsminister Rafael Seguis siger til den arabiske tv-station, at soldaterne rejser »hurtigt, så snart vi får gennemført de de nødvendige forberedelser til deres hjemrejse«. Udenrigsminister Delia Albert har udtalt sig i lignende vendinger - dog uden at fastsætte en dato. Bortførere har skåret halsen over på gidsler Militante grupper i Irak har de seneste måneder taget flere udlændinge som gidsler og truet med at slå dem ihjel, hvis de respektive lande ikke trak deres tropper ud. Bortførere har allerede skåret halsen over på en sydkoreaner og en amerikaner, men andre gidsler er blevet frigivet, uden at bortførerne har fået opfyldt deres krav. USA har flere gange rost lande, der har afvist at forhandle med gidseltagerne. Terroristerne vinder krigen, hvis koalitionen giver efter for deres krav, lyder argumentet fra den amerikanske regering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























