Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, siger, at det vil revurdere sin håndtering af indsatte i fængsler efter skandalen om amerikanske fangevogteres behandling af fanger i det irakiske fængsel Abu Ghraib. Forsvarsminister Donald Rumsfeld har nedsat et udvalg, der skal gennemgå det amerikanske militærs praksis i fængselssager. Nye retningslinjer Samtidig har Rumsfeld besluttet, at rapporter fra Den Internationale Røde Kors Komité skal præsenteres direkte til højtstående ledere i Pentagon i stedet for som nu blot de militært ansvarlige i marken. Det nye udvalg skal være ansvarlig for at udvikle retningslinjer for det amerikanske militærs håndtering af udenlandske indsatte. Foruden skandalen i Abu Ghraib fængsel, der ligger nær Bagdad, har det amerikanske militærs behandling af fanger i Afghanistan og på den amerikanske flådebase i Guantanamobugten i Cuba vakt store overskrifter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























