Mand sigtet for vold med alligator

Lyt til artiklen

En 41-årig amerikaner fra Florida er blevet anholdt, efter kæresten har anmeldt ham for at have slået hende med en alligator. Myndighederne oplyser ifølge ABC News, at manden er sigtet for vold og for ulovlig besiddelse af alligatoren. Hentede alligatoren i badekarret Kvinden har oplyst, at hun fik et lag tæsk med knytnæver, inden den 41-årige mand hentede alligatoren, der boede i badekarret, og slog hende med det en meter lange kæledyr. »Han kastede den mod mig. Jeg tror ikke, han vidste, hvad han gjorde. Han kastede den bare mod mig«, siger den 39-årige kvinde til ABC News. Hun hævder ifølge talsmanden for sheriffens kontor i byen Port Orange, at manden også bombaderede hende med øldåser under episoden. Manden: Hun bed mig Den 41-årige udgave af historien er markant anderledes. Ifølge nyhedsbureauet AP var det derimod den 39-årige kvinde, der gik bersærk og bed ham i hånden, da hun fandt ud af, at parret ikke havde mere spiritus i huset. Dyret - altså det, der boede i badekarret - er blevet overdraget til de lokale dyreværnsmyndigheder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her