EU-Parlamentets 732 politikere har peget på den nyvalgte spanske socialist Josep Borrell som formand i de første to et halvt år. Derefter afløses han i de sidste to et halvt år af den tyske kristdemokrat Hans-Gert Pöttering. 388 stemmer Borrell fik 388 stemmer, mens De Liberales kandidat, polakken Bronislaw Geremek, fik 208 stemmer af i alt 647 afgivne. Det skete tirsdag i første stemmeomgang i parlamentets første session i denne uge i Strasbourg. Bag valget lå en aftale mellem EU-Parlamentets socialdemokratiske og kristdemokratisk/konservative grupper. Første socialdemokratiske formand i 10 år Dermed får socialdemokraterne sin første parlamentsformand i 10 år. Hidtil har EU-Parlamentets borgerlige flertal holdt dem ude senest med den afgående liberale formand, irlænderen Pat Cox. Josep Borrell siger, at EU's forfatningstraktat og udvidelsen i 2007 med Rumænien og Bulgarien er blandt EU-Parlamentets vigtige opgaver de næste fem år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























