De tyske kristendemokrater i CDU i den vesttyske delstat Hessen har ekskluderet Martin Hohmann efter 24 års medlemskab. Det ærkekonservative forbundsdagsmedlems partiforening har taget konsekvensen af Hohmanns antisemitiske ytringer om, at jøderne begik massemord under den russiske revolution og derfor ligesom tyskerne kunne betegnes som et 'folk af gerningsmænd'. Accepterer ikke eksklusion Den 56-årige jurist blev sidste efterår som den første nogensinde udelukket fra CDU's forbundsdagsgruppe, efter at hans tale på den tyske genforeningsdag den 3. oktober havde vakt international opsigt og udløst protester og politianmeldelser mod Hohmann. Han vil gå til partiets øverste instanser for at få omstødt ekskluderingen.
CDU ekskluderer politiker for antisemitisme
Lyt til artiklen