Parlament vil droppe fryns

Lyt til artiklen

Medlemmer af EU-parlamentet skal ikke længere kunne hæve 10.000 kr. i en rejsegodtgørelse, når flybilletten kun har kostet en brøkdel. Nyrup: Vi lægger alle kræfter i Parlamentets to største grupper, socialisterne og de konservative, er nu blevet enige om, at den lukrative ordning skal afskaffes hurtigst muligt. »Vi lægger alle kræfter i at have en detaljeret aftale på plads inden jul«, siger Poul Nyrup Rasmussen, formand for de europæiske socialdemokrater, som selv har underskrevet aftalen. De to grupper mener, at løsningen på problemet er et fælles lønniveau for samtlige 732 parlamentarikere, så de kan rejse efter regning. Nyrup forudser italiensk modstand I dag tjener en italiener mere end 80.000 kr. om måneden, mens hans ungarske kollega kun får 5.500 kr. Oven i rejsepenge og diæter. »Det sværeste bliver at nå til enighed om lønniveauet. Italienerne vil formentlig ikke bryde sig om forslaget«, siger Nyrup. Bonde: Lad os nu se Ikke alle tror på, at det er endeligt slut med rejsefryns. »Lad os nu se, om det ikke bare er sniksnak. Før valget ville de to store partier ikke være med til at lave en aftale«, siger Jens-Peter Bonde fra den EU-skeptiske gruppe Demokrati/Selvstændighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her