Metaldetektorerne bippede i Washington Dulles International Airport om morgenen 11. september 2001. Fire ud af fem flykaprere blev hevet til siden til ekstra granskning, efter detektorer reagerede ved sikkerhedstjekket i lufthavnen. Én blev undersøgt med en håndholdt metaldetektor, én anden fik gennemrodet sin bagage for spor af sprængstof. Alligevel fik fik de lov til at gå om bord på det fly, der nogle timer siden styrtede ned i Pentagon og dræbte 58 passagerer - inklusiv flykaprerne selv - og seks besætningsmedlemmer udover de 125 ansatte ved Pentagon. Det viser en overvågningsvideo fra Dulles-lufthavnen, som nyhedsbureauet AP har fået fat i. Rapport udkommer i dag Overvågningsvideoerne er de eneste optagelser, hvis eksistens kendes, der viser flykaprernes på vej ud på deres sidste flyvetur. Billederne er noget grumsede, men de stemmer overens med beskrivelser fra Dulles-lufthavnen tidligere offentliggjort af den kommission, der efterforsker begivenhederne 11. september. Indholdet af videoen kommer frem netop som kommissionen senere i dag udgiver sin endelige 600-siders rapport om terrorangrebet. Hverken knive eller andre genstande er synlige på overvågningsbillederne. Efterforskere mener, at flykaprerne i Dulles-lufthavnen bar hobbyknive i deres håndbaggage til brug ved flykapringen. Det ser ikke ud som om, at sikkerhedsfolkene i lufthavnen udspurgte de fire flykaprere om hobbyknivene, som på det tidspunkt var tilladt på flyene, hvis bladet var kortere end godt ti centimeter. Opført på terrorliste To af de flykaprere, som blev trukket til side, da metaldektorerne i Dulles bíppede, var tre uger tidligere blevet opført på en overvågningsliste mod terrorisme. Videoen stammer fra advokatfirmaet Motley Rice, som repræsenterer nogle af familierne til ofre, der døde under 11. september-angrebene. De pårørende sagsøger luftselskaberne og sikkerhedsfolkene for ikke at have været mere opmærksomme på den skæbnesvangre morgen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























