Flagene blafrer på de elektroniske lystavler, de patriotiske sange gjalder ud over salen, og teleprompteren hos tv-selskabet CNN får tv-værten til at fortælle millioner af seere verden over, at »nu er det showtime«. Årets største, eller i hvert fald næststørste, politiske fest er til aften dansk tid i gang i Boston, hvor Det Demokratiske Parti på torsdag formelt vælger John Kerry som manden, der skal forsøge at slå George W. Bush ved det amerikanske præsidentvalg 2. november. Styrkelse af moralen Konventerne - demokraternes nu i Boston og republikanernes i New York om en måned - er de amerikanske partiers formelle udnævnelse af kandidater og vedtagelse af valgprogrammer. Men reelt er kandidaterne allerede kåret, de politiske nuancer er afhandlet, og festen i Boston skal mest styrke moralen og sikre masser af tv-tid. Tæt løb De politiske forskelle mellem Kerry og Bush skal på mange punkter mere findes i tonen og tilgangen end i det egentlige indhold. Og at dømme efter meningsmålingerne er der lagt op til et tæt løb. Der skal kæmpes om hver enkelt stemme, især i de såkaldte svingstater, hvor ingen af kandidaterne kan vide sig sikre. Kerry ventes først til Boston torsdag, hvor han holder sin store tale efter den formelle kåring
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























