Pave Johannes Paul II langer ud efter folkene bag rækken af bomber, der søndag ramte flere kristne kirker i de irakiske byer Bagdad og Mosul. Mindst 11 blev dræbt og over 50 såret ved eksplosionerne, der ramte i forbindelse med søndagsgudstjenesterne. I en kommentar til det katolske overhovede i Irak kalder paven handlingen for »uretfærdig aggression mod et religiøst fællesskab, der arbejder for fred«, skriver nyhedsbureauet Reuters. Første angreb mod kristne Den irakiske regering har placeret ansvaret hos al-Qaedas allierede, jordaneren Abu Musab al-Zarqawi, der står bag en lang række blodige attentater og gidseltagninger i Irak. Det er første gang siden den amerikanskledede koalition væltede Saddam Hussein i april, at Iraks kristne minoritet er genstand for direkte angreb. Pavens reaktion kommer i kølvandet på en officiel udtalelse fra Vatikanets vicetalsmand tidligere i dag: »Det er forfærdeligt og bekymrende, fordi det er første gang, at kristne kirker angribes direkte i Irak«, siger Fader Ciro Benedettini. Minerede biler I alt seks bomber var rettet mod kirker i de to byer. Værst gik det ud over et stort kirke- og seminariekompleks i det sydlige Bagdad. Her eksploderede en bombe, da troende forlod en aftengudstjeneste. En redningsarbejder oplyser, at han var med til at bjærge ligene af seks kvinder og to børn fra al-Dura-komplekset. Ifølge de amerikanske kilder er begge eksplosioner fremkaldt af minerede biler. Bombe uskadeliggjort Det amerikanske militær oplyser, at man har fundet og uskadeliggjort nok en bombe foran en tredje kirke i et kvarter, der huser størstedelen af de kristne i Bagdad. Tidligere søndag blev Mosul rystet af nok et bombeangreb foran en politistation, hvor mindst fem personer blev dræbt
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























