Israels forsvarsminister, Shaul Mofaz, har godkendt en udviddelse på 600 boliger af den israelske bosættelse Maale Adumim tæt ved Jerusalem. I forvejen bor der omkring 28.000 israelere i byen, der er den største bosættelse på Vestbredden. Det skriver den israelske avis Haaretz. Trodser fredsplan Israel er ellers gået med til at fastfryse bosættelserne i forbindelse med den internationale 'køreplan for fred', der skal føre til en selvstændig palæstinensisk stat. Beslutningen har da også ført til en øjeblikkelig reaktion fra den palæstinensiske topforhandler Saeb Erekat. »Dette trodser fuldstændig 'køreplanen for fred... og det går fuldstændig imod Bush´ vision. Bosættelser og fred hører ikke sammen«, siger han ifølge avisen. 67-grænsen er væk De 600 nye boliger betyder samtidig, at de to store israelske bosættelser Maale Adumim og Gush Etzion-blokken kommer til at ligge på den israelske side af den omstridte barriere, som Israel er i gang med at opføre på den besatte Vestbred. »Under alle omstændigheder kommer Maale Adumim og Gush Etzion til at ligge inden for sikkerhedshegnet. Vi vil ikke vende tilbage til 1967-linjerne«, siger Mofaz med henvisning til den grænse, der er internationalt anerkendt, og som var i funktion op til krigen i 1967. Israel planlægger at trække 7000 bosættere ud af Gaza-striben sammen med de soldater, der i øjeblikket beskytter dem. Soldaterne skal dog stadig kontrollere grænserne og kystlinjen i Gaza-striben. Beslutningen har ført til massive protester, og skabt frygt for terrorangreb begået af de israelske bosættere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























