Et attentat på en højtstående politiker, udløst af en ny besked fra Osama bin Laden, vil blive starten på al Qaedas næste store terrorangreb, skriver avisen Washington Times. Ifølge anonyme amerikanske efterretningskilder er attentatet på en højtstående politiker, i eller udenfor USA, en del af de detaljerede al-Qaeda-planer, som de amerikanske myndigheder fandt på en bærbar computer, der tilhører den terrormistænkte computerekspert Naeem Noor Khan. Attentat i Saudi-Arabien eller Yemen Ifølge kilderne kunne attentatet være mod en højtstående politiker i lande som Saudi-Arabien eller Yemen - lande, der arbejder tæt sammen med USA i Mellemøsten. Derefter vil et videobånd fra Osama Bin Laden være startskuddet til en bølge af terrorangreb mod »adskillige mål på adskillige steder« i USA, fortæller kilder og understreger, at planerne er »særdeles detaljerede«. Igen kaprede fly Fremgangsmåden ved angrebene vil endnu engang være kaprede fly som ved angrebene mod New York og Washington 11. september 2001. Desuden vil man benyttes sig af lastbiler fyldt med kemikalier. Samme computer Den terrormistænkte Naeem Noor Khan var en af de mest eftersøgte al-Qaeda topfolk, da han blev fanget i Pakistan 12. juli, og oplysninger fra hans computer var en af hovedårsagerne til, at terrorberedskabet i USA for nylig blev hævet omkring en række finansielle institutioner, blandt andre New Yorks Børs og Verdensbanken. Mange af oplysningerne, der lå til grund for terrorplanerne, var dog flere år gamle - og derfor valgte man at skrue ned for advarslerne igen. Regeringsrådgiveren Frances Townshend fortalte i går, at man dog siden har modtaget flere oplysninger om et forestående angreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























