Amerikanerne har såret al-Sadr

Lyt til artiklen

Den shiamuslimske irakiske præst Moqtada Sadr er blevet såret under gårsdagens amerikanske angreb mod irakernes hellige by Najaf, siger to af hans hans talsmand. Ingen af kvæstelserne er livstruende, han er ramt i brystet og i armen, og han vil komme sig helt, siger Sayed Hazim al-Arajy ifølge CNN.com. Ifølge Reuters befinder Sadr sig stadig i mausoleet i Najaf, hvor han behandles. Men flere andre kilder siger, Sadrs opholdssted er ukendt. Han opfordrede kort efter angrebet sine tilhængere til at fortsætte deres "hellige krig" selv hvis han døde, siger en talsmand. Til morgen er en britisk journalist taget til fange, og kidnapperne truer ifølge Reuters med at dræbe ham, hvis ikke amerikanerne stopper angrebene på Najaf. Amerikanske marineinfanterister kæmpede sig i aftes helt frem til indgangen af det store moskékompleks. Den nærliggende gigantiske kirkegård blev bombarderet af jagerfly og kamphelikoptere. Amerikanske soldater og irakiske sikkerhedsstyrker forsøger at fordrive Sadr's private Mahdi-hær, der holder stand i og omkring byens hellige Imam Ali-mausoleum. Stormede Sadrs hus Amerikansk militær stormede tidligere i går Sadrs hus i Najaf, men uden at finde ham. Sadrs milits har truet med at svare igen på den amerikanske offensiv i Najaf med at sprænge olierørledninger i det sydlige Irak i luften. Han har opfordret sine tilhængere til at fortsætte kampen, selv hvis han bliver dræbt eller taget til fange. Mange dræbte Det irakiske sundhedsministerium oplyste torsdag, at der i løbet af 24 timer er registreret 165 dræbte og 594 sårede. I byen Kut, der ligger nær Najaf, kostede USA's natlige bombardementer 84 personer livet, mens yderligere 176 blev såret, oplyste læger i byen. Amerikanske kampfly kastede også bomber over det sydlige al-Shakia distrikt, der er et tæt befolket område, hvor Mahdi-militsen står stærkt. Irakiske hospitalskilder siger, at mange af de dræbte og sårede her er kvinder og børn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her