Siden FN i 1999 greb ind i konflikten i Kosova og stoppede de serbiske udrensninger har fire mænd stået i spidsen for verdensorganisationens mission. Når den danske diplomat Søren Jessen-Petersen i dag tiltræder den krævende post, er han den femte i rækken og den anden dansker. Fhv. forsvarsminister Hans Hækkerup (S) havde kortvarigt den udsatte position i 2001, men forlod angiveligt posten af personlige årsager. Finnen Harri Hermanni Holkeri, der nu overlader ansvaret til danskeren, stopper på grund af dårligt helbred, og den hyppige udskiftning kan meget vel skyldes jobbet. FN, serberne og albanerne er fortsat langt fra at nå til enighed om Kosovas fremtid, og så sent som i marts foregik de mest voldsomme sammenstød siden krigens slutning. 90 % ønsker selvstændighed Først og fremmest kan parterne ikke blive enige om regionens status. Kosova er fortsat en del af Serbien, men 90 % af områdets befolkning er etniske albanere, som ønsker selvstændighed. Søren Jessen-Petersen understregede ved hans tiltrædelse, hvor vigtigt det er for stabiliteten at få afklaret Kosovas status. Men indtil videre har FN udskudt beslutningen til midten af 2005 og vil kun tage endelig stilling, hvis der er nået tilstrækkelige demokratiske og menneskeretlige fremskridt. Serbere opfordres til at boykotte valg Danskeren får også brug for al hans erfaring fra andre embeder i FN, når der om knap to måneder skal afholdes valg i Kosova. Den serbiske regering har opfordret den serbiske minoritet til at boykotte valget, og vælger de at følge den, vil det være en hård mavepuster for vesten forsøg på at opbygge et multietnisk samfund i Kosova. Samtidig vil danskeren, som hans forgænger, blive udsat for et hårdt pres for at overføre mere magt til de lokale myndigheder. FN har fortsat kontrol over sikkerhed, retspleje og økonomi, og det har ført til et dårligt forhold mellem FN og de lokale, at det ikke er lykkedes at overdrage mere af styringen.