Fredsmæglere er kommet til Najaf

Kampene i Najaf er genoptaget. - Foto: AP
Kampene i Najaf er genoptaget. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Voldsomme kampe sendte i dag rystelser gennem den historiske bymidte i Najaf samtidig med, at delegerede fra den nationale konference i Bagdad ankom til byen for at søge at få den shiamuslimske leder Moqtada al-Sadr til at opgive sit oprør. Til trods for kampene i Najaf, fløj otte af konferencens delegerede til byen, som ligger 160 kilometer syd for hovedstaden, for at overtale Sadr og hans militsfolk til at nedlægge våbnene, forlade Imam Ali-moskéen og deltage i den politiske proces om et demokratisk Irak. »Dette er ikke en forhandling. Det er en venligsindet mission for at overbringe et budskab fra den nationale konference«, siger lederen af delegationen, sheikh Hussein al-Sadr, der er i familie med Moqtada Sadr. Afstemning afventer mægling Konflikten i Najaf har overskygget nationalkonferencens egentlige mål, der er at vælge de 100 medlemmer, der skal være i den midlertidige parlamentariske forsamling. Den skal sidde, indtil der er afholdt valg i Irak næste år, og afstemningen er nu udskudt, indtil delegationen vender tilbage. Delegationen vil opfordre al-Sadr til at forlade Imam Ali-moskéen og bruge ord som våben i stedet for Kalasjnikov'er ved at oprette et politisk parti. Under et besøg i Tyrkiet tirsdag opfordrede Iraks præsident, Ghazi al-Yawar, den oprørske præst og militsleder til at "stoppe dette vrøvl" og slutte sig til den politiske proces. Bad Paven om at gribe ind Samtidig har Sadr inviteret pave John Paul II til at gribe ind i krisen, sagde militslederens talsmand Ahmed al-Shaibani, men Vatikanet har svaret, at man kun vil mægle, hvis der kommer en anmodning fra begge parter i konflikten. Ghalib al-Jazairi, Najafs politichef, har truet med at storme Imam Ali-moskéen "og dræbe dem alle en for en" medmindre militsfolkene nedlægger våbnene og forlader stedet frivilligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her