Al-Sadr vil lægge våbnene

Oprørslederen al-Sadr lover, at hans Mahdi-ilits vil forlade Imam Ali-moskeen i Najaf. - Foto: AP
Oprørslederen al-Sadr lover, at hans Mahdi-ilits vil forlade Imam Ali-moskeen i Najaf. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den militante shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr og hans Mehdi-milits er parat til at lade sig afvæbne og forlade den hellige Imam Ali-moské i byen Najaf under forudsætning af, at de USA-ledede styrker indstiller deres angreb på oprørerne. Erklæringen kommer, efter at Iraks forsvarsminister, Hazem al-Shaalan, onsdag fremsatte et ultimatum om, at Mehdi-militsen i Najaf enten overgiver sig eller bliver knust. Brev fra al-Sadr En gruppe irakiske delegerede, som i går forlod nationalkonferencen i Bagdad for at rejse til den hellige by Najaf syd for Bagdad, fik ikke oprørslederen Moqtada al-Sadr i tale, før de forlod byen sent i aftes. Men i dag kunne de læse et brev fra ham op for de 1.300 delegerede på konferencen, hvor oprørslederen går ind på krav om at afslutte krisen i Najaf. »Vi har netop modtaget et brev fra Moqtada al-Sadr s kontor i Bagdad, der i Herrens navn bekræfter Moqtada al-Sadr s accept af de betingelser, der er blevet stillet af konferencen«, sagde Safia al-Suhair, som er hustru til Iraks minister for menneskerettigheder. Talsmand bekræfter »Ja, Sayyed Moqtada har accepteret kravene«, siger al-Sadrs talsmand til Reuters. Men han kunne ikke bekræfte, at al-Sadr har sendt en brev til nationalforsamlingen. Blandt de øvrige krav, som al-Sadr vil gå ind på, er, at hans Mahdi-krigere vil lægge deres våben og i stedet indgå i den politiske proces i Irak. En journalist fra Reuters siger, at kampene fortsatte i Najaf, mens nyheden spredtes om al-Sadrs accept af kravene. Blandt andet så han amerikanske kampvogne i gaderne. Konference ramt af trusler og udvandringer De cirka 1.300 delegerede har været samlet til nationalkonferencen i Bagdad siden søndag for at finde frem til det parlament, som skal være med til at styre landet indtil et rigtigt valg finder sted senest til januar 2005. Det midlertidige parlament skal også godkende statsbudgettet for 2005, ligesom det kan afsætte regeringen. Konferencen har været ramt af trusler og masseudvandringer, og den har været udsat for bombeangreb. Samtidig har situationen i Najaf overskygget konferencens egentlige formål. Af de 100 sæder i parlamentet er de 19 sikret til medlemmerne af det nu opløste midlertidige regeringsråd, som blev indsat umiddelbart efter Saddam Husseins fald. Resten skal fordeles af den nationale konference.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her