En dansker skal være en af tre dommere i krigsforbrydertribunalet mod en af de muslimer, som er anklaget for drab og overgreb på serbere i det tidligere Jugoslavien. Brydensholt, som blandt andet er formand for Radio- Tv-nævnet, har i et par stået på listen over dommere, der kunne inddrages i retssagerne i krigsforbrydertribunalet. Brydensholt er blandt de 27 dommere, som FNs generalforsamling godkendte til opgaven for tre år siden. Sagen begynder 5. oktober Den 21. september skal han sværges ind som dommer, inden den sag, han skal være med til at afgøre, indledes den 5. oktober. Her skal Brydensholt sammen med to kolleger - en dommer fra Malta og en tysk professor fra Freiburg - fungere som dommere i sagen mod Naser Oric, der er tiltalt for som officer på den muslimske side under krigen at have gjort sig skyldig i overgreb i serbiske byer og drab på og tortur mod serbere. Sagen ventes at skulle vare otte måneder. Han er efter eget udsagn tidligere blevet opfordret til at deltage i retssager, men det har været med så kort varsel, at han ikke kunne imødekomme ønsket, oplyser han. Opgaven betyder, at Hans Henrik Brydensholt blandt andet trækker sig som formand for Radio- og TV-nævnet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























