»Den humanitære situation i Darfur er stadig meget bekymrende og kunne efter alt at dømme forværres endnu mere«, siger den danske EU-kommissær Poul Nielson ifølge BBC. Derfor har Kommissionen valgt at øge EU's bistand til den hårdt ramte region med yderligere 20 millioner euro eller ca. 150 millioner kr. Det kommer samtidig med, at Røde Kors vil sende verdens største fragtfly i luften for at transportere udstyr og nødhjælp til den sudanske provins. Nødhjælpsorganisationen siger selv, at det er deres største operation siden Irak-krigen blev indledt. Befolkningen fortsat skræmte FN sikkerhedsråd blev tirsdag informeret om, hvordan befolkningen i Darfur fortsat er skræmte og dør, fordi Janjaweed-militsen ikke er blevet neutraliseret. Det på trods af, at observatører siger, at adgangen til nødhjælp og beskyttelsen af flygtningelejrene er blevet bedre. Den arabiske Janjaweed-milits har i følge FN gennem halvandet år forfulgt den afrikanske befolkning i Sudans Darfur-provins, dræbt 50.000 og sendt mere end 1 million på flugt. Den Sudanske regering beskyldes for at støtte militsen med våben for at holde oprørerne nede, og FN har givet regeringen frem til 30. august til at bevise, at de gør tilstrækkeligt for at løse konflikten og stoppe overgrebene. Er FN ikke overbevist til den tid vil organisationen straffe Sudan økonomisk og diplomatisk. Stadig stilstand i forhandlinger Den Afrikanske Union, AU, afholder i øjeblikket fredsforhandlinger i Nigeria, og det lykkedes heller ikke i dag parterne at nærme sig hinanden. I morgen vil de to oprørsgrupper og regeringen mødes igen for på ny at prøve at nå til enighed. AU har foreslået at sende flere styrker ind i Darfur-provinsen for at afvæbne oprørerne samtidig med, at regeringsstyrkerne selv skal afvæbne Janjaweed-milits.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























