Rusland bekræfter terroranslag mod fly

Billede af Tu-134-flyet, der styrtede ned 200 km syd for Moskva. - Foto: AP
Billede af Tu-134-flyet, der styrtede ned 200 km syd for Moskva. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den russiske sikkerhedstjeneste FSN oplyser i dag, at i hvert fald det ene af to flystyrt tirsdag aften kan være resultatet af et terrorangreb. I alt 89 personer omkom. Oplysningen følger efter, at gruppe militante islamister via en hjemmeside har taget skylden for styrtene. Gruppen henviser bl.a. til de tjetjenske oprøreres kamp mod russiske styrker i den urolige republik, hvor der i weekenden er valg. Sprængstoftype brugt af tjetjenere En talsmand for FSN siger til russisk tv, at der er fundet spor af sprængstoffet Hexogen i vragdelene fra det styrtede Tupelov Tu-154-fly, der styrtede ned i det sydlige Rusland. Hexogen er tidligere blevet brugt af tjetjenske oprørere, og det var bl.a. det sprængstof, der blev brugt ved et meget blodigt angreb i Rusland i 1999. Melding om kapring Talsmanden siger til nyhedsbureauet Interfax, at myndighederne nu forsøger at 'fastlægge den personkreds, der kan være involveret i et terrorangreb om bord' på flyet. De russiske luftfartsmyndigheder har i dag bekræftet, at Tu-154-flyet udsendte en melding om, at det var blevet kapret kort før, at flyet forsvandt fra radarskærmen. Myndighederne arbejder fortsat videre på at få oplysninger ud af begge flys sorte bokse. Tu-154-flyet og det andet, et Tu-134-fly, styrtede ned med få minutters mellemrum over det sydlige Rusland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her