Melchior kritiserer Sharon i skarpe vendinger

Melchior har været viceudenrigsminister i en tidligere regering. - Foto: Finn Frandsen
Melchior har været viceudenrigsminister i en tidligere regering. - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Israel har udviklet sig til en af de mest udemokratiske stater i den vestlige verden, mener Michael Melchior, der er søn af den tidligere danske overrabbiner Bent Melchior og medlem af Israels parlament, Knesset. I en artikel i den israelske avis Ha'aretz tager Melchior et opgør med ministerpræsident Ariel Sharons politik. Melchior anklager Sharon for at have ødelagt den israelske velfærdsstat og konstaterer, at det israelske samfund på flere områder hverken er jødisk eller demokratisk længere. Melchior understreger, at artiklen er et indlæg i den politiske debat i Israel. Han var selv viceudenrigsminister i Sharons samlingsregering i 2001-2002, og var inden da minister uden portefølje i Ehud Baraks arbejderpartiregering. I dag leder han partiet Meimad. Sharon er ultrakapitalist Sharon er godt på vej til at ødelægge hele den israelske velfærdsstat med sin »ultrakapitalistiske politik«, skriver Melchior. Han henviser til, at næsten hver fjerde israeler nu lever under fattigdomsgrænsen, og anklager finansminister Benjamin Netanyahu for at drive en »bulimi-lignende privatisering«. »I tiggerstaten er der ingen plads til enlige mødre, gamle og handicappede«. Fremmedarbejdere som dyr Melchior hævder desuden, at nutidens israelske samfund behandler fremmedarbejdere »som om de var dyr« og »foragter sine gamle og lader dem rådne i sølet«. Melchior påpeger også, at Israel i dag ligger i toppen af den internationale handel med kvinder. »Et sådant samfund er hverken jødisk eller demokratisk«, skriver han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her