USA's forbundspoliti FBI har indledt en efterforskning for at finde ud af, om en analytiker i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har udleveret hemmelige dokumenter til Israel. Kilder i den amerikanske regering siger til tv-stationen CBS, at analytikeren har tætte bånd til forsvarsminister Donald Rumsfelds kontor, og angiveligt har udleveret dokumenterne til Israel via mellemmænd fra den jødiske lobbyorganisation AIPAC i Washington. Ingen anholdt Kilderne afviser at identificere den mistænkte israelske spion og saiger, at der ikke er foretaget nogen anholdelser, og at ingen er sigtet i sagen. Pentagon oplyser i en pressemeddelelse, at man samarbejder med justitsministeriet i sagen, og nedtoner presseforlydender om, at den mistænkte har forsøgt at påvirke USA's politik i Golfen eller Mellemøsten. Israel afviser Den israelske ambassade afviser alle forlydender om spionage. En israelsk embedsmand siger til israelsk radio, at Israel ikke har spioneret i USA i »mange år«. »Hele sagen er bizar. Vi ved ikke, hvad den drejer sig om«, siger en anden embedsmand ifølge Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























