Israels viceforsvarsminister Ze'ev Boim anklager nabolandet Syrien for at huse strategerne bag de to selvmordsbomber, der tirsdag forårsagede 16 menneskers død i byen Be'er Sheva, og truer med angreb. Regeringskilder siger til avisen Haaretz, at man har beviser for, at Hamas-lederen Moussa Abu Marzook er strategen bag tirsdagens bomber mod to busser i Be'er Sheva. Marzook bor i Syriens hovedstad Damaskus - det samme gør en anden eftersøgt Hamas-leder Khaled Mashal. Detaljerede angreb Og der skal de ikke føle sig sikre, advarer den israelske viceforsvarsminister. »Det er muligt at foretage angreb på disse mål på Syrisk jord ved at udføre angrebene yderst detaljeret - uden at lancere en massiv offensiv«, siger Boim og understreger: »Enhver, der har at gøre med terror mod Israel, er et mål. Den regel må understreges, og vi må stå fast på den«, siger Boim til avisen Haaretz. Syrisk forbindelse Også Israels udenrigsminister Silvan Shalom peger på den syriske forbindelse. »Syrien er involveret i terror. Landet er ansvarlig for terrorisme og for at beskytte terrorister. Derfor mener vi, at der er stor chance for, at terrorbomberne styres fra Damaskus«. Truslen mod Syrien kommer dagen efter en israelsk offensiv mod den palæstinensiske flygtningelejr Khan Yunis i Gaza-striben. Syv blev såret ved missilangrebet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























