Socialdemokratiet står over for det værste nederlag i 44 år i delstaten Saarland. Og valgresultatet er bare det første af en række forventede lussinger til partiet i de tyske landdagsvalg denne måned. Mens den yderste højrefløj tordner frem, ser det skidt ud for Socialdemokratiet. I det netop overståede valg i delstaten Saarland har socialdemokraterne fået det værste resultat i 44 år. Prognoser viser en tilbagegang på 14 procent, hvilket bringer partiet ned på 30,4 procent af de samlede stemmer. Dermed bevarer de konservative magten i delstaten. Velfærdsreformer gav bagslag Imens forventes det nye National Demokratiske Parti at opnå fire procent af stemmerne. Selv om det ikke er nok til at komme med i den tyske Forbundsdag, så giver nationaldemokraternes sejr et billede af, hvad der kan forventes ved valgene i de fattigere delstater Brandenburg og Sachsen. Den tyske regering har sammenlignet nationaldemokraterne med nazisterne og har forsøgt at forbyde det kontroversielle parti. Det er forbundskansler Gerhard Schroeders velfærdsreformer, der giver bagslag til delstatsvalgene. For at kickstarte økonomien og bekæmpe arbejdsløsheden har regeringen skåret ned på sociale ydelser. I løbet af det sidste år har Socialdemokraterne tabt seks ud af syv delstatsvalg. Schroeder nægter at slække på reformerne, men har dog sagt, at der ikke vil komme flere kæmpe nedskæringer inden forbundsstatsvalget i 2006. Politolog Juergen Falter siger til Reuters, at den yderste højrefløj samt det kommunistiske parti kan forventes at gå kraftigt frem i de fattige delstater mod øst.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























