EU: Rusland fejlfortolker

Lyt til artiklen

Hollands udenrigsminister, Bernard Bot, har som forvalter af EU-formandskabet med en henvendelse til Rusland om gidseldramaet plantet en diplomatisk bombe. Han føler sig imidlertid fejlfortolket, efter at han på EU's vegne bad Rusland om en forklaring på dramaet. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, kaldte lørdag Bots henvendelse »upassende«, »blasfemisk« og »frastødende«. Bot siger, at hans »kommentarer, bevidst eller ubevidst, er blevet fejlfortolket«. Han fordømmer som EU-formand gidseltagerne i skarpe vendinger, men bad også om et russisk svar på, »hvordan denne tragedie kunne ske«. Med sin skarpe reaktion signalerede Lavrov, at ethvert tilløb til kritik af de grove russiske overgreb på civile i Tjetjenien vil medføre en diplomatisk krise. Ingen diskussion i Holland Bots henvendelse var tilsyneladende ikke blevet diskuteret under EU's udenrigsministres møde i Holland i weekenden. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde lørdag, at han ikke kendte den. Per Stig Møller ville ikke selv udtale sig om, hvorvidt den russiske ledelse havde håndteret situationen korrekt. EU-kommissionen har på det skarpeste fordømt gidseltagerne. EU's udviklingskommissær, Poul Nielson, har imidlertid ikke begrænset sig til at udtrykke forfærdelse over tabet af menneskeliv. »Det er ikke altid, at muskuløs adfærd er det mest effektive«, siger han til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her