FN's Sikkerhedsråd kunne i går ikke nå til enighed om et amerikansk udkast til en ny resolution, der vil lægge yderligere pres på Sudans regering for at få dem til at stoppe grusomhederne i landets vestlige Darfur-region. USA, der kalder situationen i Darfur for »folkedrab« håber at kunne holde en afstemning om resolutionen allerede i næste uge. Kina er modstander Under torsdagens møde mellem de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet udtrykte Rusland, Pakistan og særligt Kina modstand mod resolutionsteksten, der truer med at pålægge Sudans regering flere sanktioner, oplyser FN-diplomater til det franske nyhedsbureau AFP. USA's FN-ambassadør John Danforth sagde, at hensigten er hurtigst muligt at stoppe blodsudgydelserne i Darfur, hvor op mod 50.000 afrikanere er blevet dræbt af den arabiske Janjaweed-milits, der støttes af regeringen. Sanktioner mod Sudan I det amerikanske resolutionsudkast nævnes sanktioner mod Sudans oliebranche som en mulighed, og uenigheden i Sikkerhedsrådet handler til dels om, at flere medlemmer ikke vil acceptere denne udvej. »Der er meget, der skal gøres i Sudan. Mange delegationer går ikke ind for sanktioner«, sagde den Algeriets FN-ambassadør Abdallah Baali, der er det eneste arabiske medlem i Sikkerhedsrådet. Frankrigs FN-ambassadør, Jean-Marc de la Sabliere, ønsker i lighed med USA at stemme om resolutionen i næste uge. Han understreger, at Sikkerhedsrådet bør handle hurtigt, og kaldte det amerikanske resolutionsudkast for »et godt udgangspunkt« for fortsatte drøftelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























