Den amerikanske efterretningstjeneste CIA skjulte op mod 100 irakere i Abu Ghraib-fængslet og andre steder i landet. Det er kommet frem under en høring i Kongressen om de såkaldte spøgelsesfanger. Røde Kors blev holdt udenfor På den måde undgik USA at give internationalt Røde Kors besked om disse krigsfanger. De nye tal blev fremlagt af general Paul Kern og generalmajor George Fay. Otte dokumenterede tilfælde Hidtil er der i forbindelse med hærens undersøgelse af behandlingen af irakiske fanger fundet otte dokumenterede tilfælde af spøgelsesfanger, som ikke er opført i myndighedernes registre. Ifølge Genève-konventionerne skal et krigsførende land generelt oplyse om krigsfangers identitet, så udenforstående kan føre tilsyn med dem. Undtagelser dækker ikke Den eneste undtagelse fra pligten til underrette Røde Kors er, hvis landet kan anføre militære grunde til at tilbageholde personlige oplysninger. Generalerne i hæren mener med bestemthed, at CIA's praksis ikke er omfattet af undtagelsen. CIA nægter at samarbejde med den amerikanske hær i undersøgelserne af, hvad der egentlig skete med fanger i Abu Ghraib nær Bagdad og andre steder, efter at fotos af seksuelt betonet mishandlinger skabte opmærksomhed om overgrebene. CIA vil ikke udlevere dokumenter Officererne Kern og Fay siger, at CIA ikke vil udlevere dokumenter i sagen. En talsmand for agenturet siger, at man selv vil gå sagerne efter. »CIA har gennemført en grundig gennemgang af agenturets tilbageholdelses- og forhørspolitik, og det er et af aspekterne af analysen«, siger CIA-talsmand Mark Mansfield, som ikke vil sætte tal på spøgelsesfangerne. »Vi er fast besluttet på at undersøge enhver beskyldning om mishandling dybtgående«, tilføjer Mansfield ifølge det amerikanske dagblad USA Today. To militærchefer godkendte CIA's metoder CIA-talsmanden lover, at efterretningstjenesten vil samarbejde om eventuel retsforfølgelse af de skyldige i overgrebene. Paul Kern og George Fay har under høringen udpeget to ledende amerikanske militærfolk i Irak, som syntes at have tilsidesat reglerne. Den ene er oberst Thomas Pappas, den militære efterretningsofficer, som overvågede forhør i Abu Ghraib. Han har uden indvendinger efterkommet CIA's ønske om at tilbageholde spøgelsesfanger. Kern siger, at Pappas burde have sikret, at når han havde ansvaret for forhørene, burde han også sørge for, at alle forhør foregik efter hans egne regler. Den anden er generalmajor Barbara Fast, som var leder af hærens efterretningsarbejde i Irak. Hun godkendte også CIA's rolle i forhørene - formentlig i en fejlagtig forventning om, at de ville følge militærets regelsæt, mener Kern. Rumsfeld godkendte tilbageholdelse Den amerikanske forsvarsminister Rumsfeld har tidligere erkendt, at han på anmodning fra tidligere CIA-chef George Tenet har beordret militærfolk til at tilbageholde en formodet irakisk terrorist uden for den internationale offentlighed. Manden, som omtales som Triple-X, blev ført ud af landet og blev derpå bragt tilbage, efter den amerikanske regerings advokater kom frem til, at han som irakisk krigsfange skulle befinde sig i Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























