Den russiske præsident Vladimir Putin kræver at få mere magt i kølvandet på gidseltragedien i Beslan, hvor over 326 børn og voksne mistede livet. På et topmøde med flere førende politikere og regionale ledere krævede Putin, at regeringen i Kreml skal have større inflydelse på regionerne - og at valget til parlamentet, Dumaen, skal undergå store reformer. Samtidig annoncerede Putin, at han vil have dødsstraffen genindført, skriver britiske BBC. Vil udnævne regionale ledere Ifølge Putin skal de regionale ledere i den russiske republik fremover udnævnes af regeringen i Kreml - og ikke, som i dag, ved folkeafstemninger. Desuden skal procedurerne ved valg til Dumaen ændres, så medlemmerne fremover kun vælges gennem partitilhørsforhold og ikke gennem uafhængige lister, skriver nyhedsbureauet Reuters. »Kampen mod terrorisme er en national opgave. For at styrke det nationale politiske system finder jeg det nødvendigt at introducere et nyt, proportionalt system i Dumaen. Endvidere bør toppolitikere i Den Russiske Føderation blive valgt af nationens leder«, lyder det fra Putin ifølge Reuters. Mangel på national styrke Putins krav kommer i kølvandet på tragedien i Beslan, som udover kritik af Putins indsats, især har medført kritiske røster mod de regionale myndigheder i Nordossetien og naborepublikken Ingusjetien. Putin sagde på mødet, at tragedien viser mangel på national styrke og samhørighed i Rusland. I dag er halvdelen af Dumaens 450 medlemmer uafhængige af de store partier - til stor ærgrelse for Putin og hans allierede, der foretrækker få, store og landsdækkende partier. Frygt Modstandere frygter, at Putins forslag, der snart præsenteres for Dumaen, vil svække de mindre politiske partiers indflydelse på russisk politik. Den Putin-tro alliance 'Forenet Rusland' sidder i dag på to ud af tre pladser i Dumaen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























