Tjetjensk krigsherre tager skylden for terror mod skole

Basajevs folk står ifølge erklæringen bag fire alvorlige terrorangreb i Rusland de seneste uger. Mindst 420 personer har mistet livet ved angrebene. - Foto: AP
Basajevs folk står ifølge erklæringen bag fire alvorlige terrorangreb i Rusland de seneste uger. Mindst 420 personer har mistet livet ved angrebene. - Foto: AP
Lyt til artiklen

På en hjemmeside, der tidligere er blevet brugt af tjetjenske oprørsgrupper, hedder det, at det var den såkaldte Rijadus-Salikhin-bataljon, der udførte angrebet på skolen i Beslan, der kostede mindst 320 gidsler livet. Bataljonen kontrolleres af den eftersøgte tjetjenske krigsherre Sjamil Basajev. Tager skylden for tre nylige angreb Det var ifølge erklæringen på hjemmesiden også den gruppe, der stod bag bombesprængningerne af to indenrigsfly samt selvmordsattentatet foran en metrostation i det nordlige Moskva for nylig. I alt godt 100 personer blev dræbt ved de tre angreb. For få dage siden udlovede den russiske regering en dusør på 10 mio. dollars (61 mio. kr.) for oplysninger, der kan føre til, at oprørslederen Sjamil Basajev og den folkevalgte, tidligere præsident Aslan Maskhadov kommer bag lås og slå. Selv om de to mænd er dødsfjender, og selv om Maskhadov skarpt tager afstand fra terror imod civile, vedbliver de russiske myndigheder med at sammenkæde den militante islamist Basajev med Maskhadov i terrorsammenhænge. 'Martyrernes anden bataljon' Rijadus-Salikhin-gruppen er blevet sat i forbindelse med adskillige terrorangreb i Rusland de seneste ti år. »Operationen i Beslan (blev udført) af martyrernes anden bataljon under anførelse af oberst Orstkhojev«, hedder det ifølge BBC Online i erklæringen, der er underskrevet i Basajevs navn. 'Putins skyld' I erklæringen skydes skylden for de mange gidslers død på den russiske præsident Putin. Massakren blev forårsaget af sikkerhedsstyrkernes stormløb på skolen 3. september, står der i erklæringen, hvor det også oplyses, at gidseltagerne fra begyndelsen af stillede krav om, at de russiske styrker skulle trækkes ud af Tjetjenien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her