Syrien trækker tropper tilbage fra Beirut

Lyt til artiklen

For tre uger siden vedtog FN resolution 1559, der anmoder om, at Libanons politiske uafhængighed respekteres og kræver, at alle udenlandske tropper bliver trukket ud af landet. Med sine 17.000 soldater udstationeret i nabolandet er det første og fremmest Syrien, som resolutionen henvender sig til. Og Syrien bukker nu under for noget af presset ved at flytte samtlige tropper fra to byer nær Libanons hovedstad Beirut til grænseområdet mellem de to lande. Det siger libanesiske talsmænd til Reuters. Det er dog uklart, hvor mange det vil dreje sig om. FN: Syrien styrer Libanon Resolutionen blev vedtaget, efter at det lykkedes syrerne at få forlænget mandatet for den pro-syriske præsident i Libanon med tre år. Det skete på trods af modstand i den libanesiske befolkning, og det er FN's opfattelse, at Syrien blander sig for meget i Libanons politik. De 17.000 tropper har været i Libanon siden borgerkrigen i landet sluttede i 1990, og ifølge FN har de ikke længere noget at gøre i landet. Tilbagetrækning er bluf Libanesiske medier tror dog ikke på, at tilbagetrækningen vil ændre på Syriens indflydelse på libanesisk politik. »Tilbagetrækningen er et forsøg på at tilfredstille det internationale samfund og et forsøg på, at foregribe Annan's rapport, så at det aldrig kommer længere end til resolutionen«, siger redaktør af den libanesiske avis An Nahar. Om to uger vil FN's generalsekretær Kofi Annan fremlægge en rapport om overholdelse af resolutionen. Er den negativ vil FN måske gribe til sanktioner. Libanon har afvist resolutionen, som myndighederne ironisk nok kalder for unødig indblanding i libanesiske forhold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her